Isabella Lundgren er én af Sveriges helt store sangerinder, nogle vil sige den største jazzstemme i dag, og internationalt anerkendt. Vi har i et par år forsøgt at få Brandbygegaard ind i hendes turplan og minsandten om ikke det er lykkedes.
Det er tydeligt, at Isabelle har en stor kærlighed til den klassiske amerikanske jazzskat og det er også den, der er omdrejningspunktet for en helt særlig aften i vores kulturhus. Med sange som "What a Wonderful World", "Fly Me to the Moon". "Smile" og "Singing in The Rain" viser Isabella Lundgren sit overlegne talent og sin indlevelse. Skarpe, raffinerede fortolkninger af udødelige klassikere fra Ella Fitzgerald, Frank Sinatra, Prince, Judy Garland og Nat King Cole m.fl. og en enorm stærk stemme er en vindende kombination, der har kastet forrygende anmeldelser af sig!
Isabella er på turné med sin kvartet; piano, kontrabas og trommer, bakker hende op og skaber en magisk helhed.
Vi skal naturligvis have tilsvarende magisk middagsmad fra vores køkken, så alle sætter sig tilrette mætte og glade.
Prisen er inklusive middag. Drikkevarer afregnes i baren efter forbrug.
Dørene åbner kl. 18.00
Middagen serveres ca. 18.30
Koncerten starter kl. 20.00
Koncerten slutter ca. kl. 22.00
Tænk sig - alt det kan du opleve lige her på Brandbygegaard. Det bliver godt!