Når vi står med fine små tidlige grøntsager, smagfulde urter og de ærtesøde knejsende asparges i forårets afslutning, er det en sand åbenbaring i køkkenet. Efter en ørkenvandring ud i kål og kartofler, starter en ny sæson, hvor alt er muligt. Det fejrer vi med Franske forsommerfornemmelser, som bliver vores første spisearrangement i år.
Asparges elsker ægte sauce, fedme og fylde med et strejf af syre og det er det franske klassiske køkken helt ideelt til. Selvom en god asparges kan meget, skal der alligevel lidt mere på sådan en festlig aften.
Vi starter med Vol-au-vent med spæde sommergrøntsager i fløjlsblød velouté sauce - drysset rundhåndet med urter
Til hovedret serveres ovndampet fisk med ægte sauce og variationer over asparges fra haven
Til desserten serverer vi Lones legendariske crème brûlée
Dørene åbnes kl. 18:00
Middagen starter ca. kl. 18:30
Vi vil til middagen anbefale et glas klassisk sprød Chablis eller en fløjtende fin Saint Bris. Men drikkevarekortet vil som altid rumme store muligheder for nydelse.