Årgang 2018 er husets absolut mindste ginårgang, men også den med størst smag og karakter. Hvert år høster vi store mængder urter og igennem dem destilleres der som regel 200-400 flasker. I 2018-årgangen blev der kun destilleret 80 flasker gin igennem samme mængde urter. Resultatet er mageløst. En gin med en enorm intens smag, hvor citrus dominerer og støttes af delikat mynte. Ginen er glimrende at nyde ren, hvis man ønsker en helt unik smagsoplevelse, og den er også perfekt i en G&T, hvor markant citrongræs giver et elegant eksotisk præg. Som i vores tidligere årgange er grundspritten i ginen lavet på destillerede æblevine og æblepulp.
De 80 flasker er nummererede og klart guf for enhver ginconnaisseur.
De brugte botanicals i 2018 er: Æbler, kvæder, æblemynte, ambra (Artemisia abrotanum), solbærsalvie, pebermynte, citronverbena, citrongræs, kvan og enebær.
Vores ginårgange har altid været produceret af vores egne økologiske råvarer, men denne er den første, der er certificeret økologisk.