Vores bøger
Vi har et forlag, Det Flydende Forlag, som indtil videre har udgivet 11 bøger. Søren Kvist er forlagsdirektør og Lone Vitus forfatter. Lone debuterede med romanen ”Under landet” i 2013 og har skrevet såvel fagbøger som lyrik og yderligere tre romaner ”Balders bog” fra 2016, “Den sidste humanist” fra 2020 samt “Amiga amiga” fra 2024.
I 2017 fik Lone udgivet flash fiction-historien ”Untimely”, i det internationale online litteraturmagasin SmokeLong Quarterly. I 2015 modtog Lone kulturprisen ”Den gyldne Grundtvig” og i 2016 prisen ”Årets frie fugl”.
De fleste af forlagets bøger er tillige udgivet som e-bøger og/eller lydbøger, herunder også de meget efterspurgte og udsolgte kogebøger. Salget af e-bøgerne foregår i samarbejde med Publizon A/S. Forlagets titler er tilgængelige på bibliotekerne samt eReolen.