Syndig julesøndag
Vi gør det. Genoptager søndagskagebordet, som blev introduceret sammen med udgivelsen af bogen Lone Landmands kager. Det fandt kun sted to gange, men er i antal af forespørgsler om gentagelse overhalet så rigeligt.
Spring frokosten over og kom til et veldækket kagebord i julens tegn kl. 13.30 i et lokale, der dufter af nybagte æbleskiver m.m. Der vil både være familieklassikere og kager i den nyere afdeling. Du får æblemost, æblegløgg, kaffe og te efter ønske og baren er åben for ekstra tilkøb. Gårdbutikken er også åben, hvis du vil hjembringe julegaver - cider, mousserende vine, whisky, æblebrandy eller lignende. Vi slutter ca. kl. 15.30.
Pris for kager, gløgg, kaffe, te og most ad libitum 250,- kr. pr. person.