Der bliver godt fyldt på den lille scene, når det seks damer høj orkester, Sisters of Jazz, indtager kulturhuset til september.
Det bliver en fest uden lige, når Sisters of Jazz kommer til gården. Trods navnet og oprindelsen vil det være helt urimeligt at slå på, at bandet udelukkende udgøres af kvinder - det er langt mere relevant, at bandet består af nogle af Danmarks allerbedste og mest roste jazzmusikere, der tilfældigvis også er kvinder. Listen af udmærkelser er lang og ikke noget vi her vil kede jer med, blot forsikre jer om, at her ligger en oplevelse af de helt særlige!
Sisters of Jazz optræder med et ganske bredt repertoire med alt fra swing til bebop, over moderne jazz og til nye kompositioner og arrangementer. Undervejs fortælles der anekdoter om de store kvindelige skikkelser i jazzens historie, og om hvordan de ofte banede vejen for de store mandlige jazzgiganter som f.eks. Miles Davis og Dizzy Gillespie.
Det stjernespækkede orkester består af:
Anna Pauline Andersson – Sang, Kapelmester, Arrangement, komposition
Pernille Bévort – Tenorsax/Altsax
Lis Wessberg – Trombone
Catrine Ullerup Frølund – Piano
Benita Haastrup – Trommer, Percussion
Ida Hvid – Bas
Inden danseskoene kan luftes, skal maven fyldes og igen må haven, drivhuset og krydderurtebedene holde for til en stor og indbydende buffet.
Billetprisen dækker som altid koncert og mad, mens vores dejlige barpersonale står klar til at modtage jeres sidste sparepenge i baren - det bliver en fest!
Dørene åbnes kl. 18:00
Maden serveres kl. 18:30
Koncerten begynder kl. 20:00
Vi glæder os til at byde jer inden for til endnu en uforglemmelig aften.