Vores vine, spiritus og cider
Vi bruger vores navne, Kvist & Vitus, som signatur på de drikkevarer, vi skaber på Brandbygegaard.
I vineriet og destilleriet laves cider samt mousserende drue- og æblevine, gin, brandy, whisky m.m. Desuden brygges øl, der presses æblemost, koges saft m.m.
Hovedparten af råvarerne kommer fra gårdens egen jord, og alt bliver dyrket, høstet og forarbejdet af os selv. Det begrænsede udbytte er sikkerhed for, at der altid vil være tale om håndværk med omtanke og kærlighed til råvaren såvel som til den færdige flaske. Frugter og druer dyrkes med stor respekt for jorden og for de mennesker, der skal nyde produkterne. Omtanke fra jord til glas. Læs mere om vores produktion her.
Vinhuset Kvist & Vitus er leverandør til flere restauranter nævnt i Guide Michelin.