The Bluetones Acoustic – britpop helt tæt på
I 1990'erne var The Bluetones en del af den britiske musikbølge, der gav os navne som Oasis, Blur og Pulp. Med stærke melodier, fængende guitarer og hits som Slight Return, Bluetonic og Marblehead Johnson satte de deres eget tydelige aftryk på britpoppen.
Nu kommer bandets forsanger Mark Morriss og guitarist Adam Devlin til Kvist & Vitus med en særlig akustisk koncert.
De to musikere har spillet sammen i mere end 30 år, udgivet seks albums med The Bluetones og stået på nogle af Europas største scener. Denne aften er det hele skåret ind til benet: To guitarer, en karakteristisk stemme og en perlerække af sange, der stadig holder.
Glæd jer til en intim koncert fyldt med britisk charme, gode historier, skæv humor og masser af musikalsk nærvær. En sjælden mulighed for at opleve to centrale skikkelser fra britpoppens storhedstid helt tæt på.
Som altid begynder vi aftenen med et hyggeligt fællesmåltid. Og når vi nu får besøg fra Storbritannien, har vi ladet os inspirere af det klassiske engelske køkken – selvfølgelig med et nordisk twist og gode råvarer fra gården.
Aftenens menu – Shepherd's Pie
En britisk klassiker med langtidsbraiseret økologisk lam fra Varde Ådal under et gyldent låg af cremet kartoffelmos. Serveret med sæsonens grøntsager og friske urter.
Ønsker du en vegetarisk middag, skriver du det blot i kommentarfeltet, når du køber billetter.
Dørene og baren åbner kl 18:00
Maden serveres kl 19:00
Koncerten begynder kl 20:00